Saunabade hjælper og styrker immunforsvaret

Hjælper din krop med at bekæmpe vira, der kan trænge ind i kroppen

Brug infrarød sauna i 30–45 minutter hver dag.

Forbedr dit immunforsvar

Varmen fra en infrarød sauna stimulerer energien på celleniveau, hvilket igen øger kroppens produktion af hvide blodlegemer. De hvide blodlegemer fungerer som immunsystemets første forsvarslinje, når en infektion rammer. Når et skadeligt stof kommer ind i din krop, opdager de hvide blodlegemer angrebet og aktiverer immunsystemet. Det er tydeligt, at disse små celler er af største betydning, når det gælder funktionen af vores immunforsvar. En øget produktion af hvide blodlegemer, stimuleret gennem brug af infrarød sauna, kan hjælpe kroppen med at bekæmpe sygdomme mere effektivt.

Mindre modtagelighed for infektioner

Infrarød sauna giver en effektiv opvarmning af kroppen og aktiverer immunforsvaret. Vores krop er skabt til fysisk anstrengelse og træning, hvilket har en positiv indvirkning på vores helbred. På samme måde får kroppen øget blodgennemstrømning ved et infrarødt bad, hvilket har en række positive effekter på blandt andet hjerte og kar med nedsat risiko for hjerte- og karsygdomme, men frem for alt styrkes vores immunforsvar ved infrarøde bade. Forskellige studier viser, at både den medfødte og den erhvervede beskyttelse styrkes. Antallet af hvide blodlegemer stiger, og produktionen af T- og B-celler øges.

Svækket immunforsvar

Vores immunforsvar kan påvirkes negativt af langvarig stress, manglende motion, kost med lav næringsværdi og søvnmangel. Selvom brug af infrarød sauna gavner immunforsvaret direkte, giver det dig også sundhedsmæssige fordele, der effektivt modvirker disse negative effekter. Infrarød varme øger produktionen af et hormon, der dæmper stresshormonet kortisol, samt hormonet serotonin, også kaldet lykkehormonet, når man tager et bad i saunaen. Dette har en god effekt ved stress, udmattelse og søvnproblemer

IMMUNFORSVARET

Antallet af hvide
blodlegemer Det samlede antal hvide blodlegemer og fordelingen mellem de forskellige typer hvide blodlegemer varierer i forskellige aldre. Med stigende alder falder det samlede antal hvide blodlegemer. Det gør den ældre befolkning mere modtagelig for virusinfektioner, som kroppen ikke tidligere har været udsat for, og hvor immunforsvaret ikke har noget minde om infektionen. Er det derimod en virusinfektion, som en ældre person har været udsat for i sin ungdom, kan denne klare en infektion bedre end en yngre person, som ikke har et minde i sit immunsystem om den aktuelle virusinfektion. Mængden af hvide blodlegemer i det cirkulerende blod varierer altid afhængigt af den fysiologiske tilstand. Disse ændringer kan ske hurtigt, delvis fordi de hvide blodlegemer, der har opholdt sig i de små blodkar, skylles ud i det generelle blodomløb, når blodcirkulationen øges. Efter et måltid stiger antallet af hvide blodlegemer i blodet for eksempel. I løbet af deres levetid tilbringer de hvide blodlegemer kun en kort tid i det cirkulerende blod.

Hvide blodlegemer

Hvide blodlegemer er celler i blodet, der indgår i kroppens immunforsvar for at beskytte kroppen mod infektionssygdomme. Til de hvide blodlegemer eller leukocytterne, som de også kaldes, hører granulocytterne, lymfocytterne og monocytterne, som findes i varierende mængder i kroppen.
Grupperne af hvide blodlegemer har forskellige egenskaber og opgaver. Granulocytterne (neutrofile granulocytter) udgør 50–70 % af alle hvide blodlegemer hos voksne, mens monocytterne er de største hvide blodlegemer, men kun udgør 3–8 % af blodets hvide blodlegemer. Lymfocytternes levetid er flere år, mens de øvrige blodlegemer kun lever nogle få dage. Granulocytter spiser bakterierne, lymfocytterne nedbryder bakterierne, og monocytterne spiser både bakterierne og tager sig af dødt væv. Vores krop bekæmper ikke en sygdom blot ved at spise bakterierne. Der kræves mere. Derfor findes der mere specialiserede hvide blodlegemer.

T-cellerne

T-cellerne skelner mellem det, der hører til kroppen, og de fremmede stoffer. Der findes to forskellige slags T-celler, dræberceller og hjælperceller. Dræbercellernes opgave er at dræbe de af kroppens egne celler, der er blevet inficeret af virus. De dræber også kræftceller.
Hjælpercellerne står for koordineringen af immunforsvaret. Når T-cellerne opdager et fremmed stof, sender de signaler til B-cellerne.
B-cellernes opgave er at producere store mængder antistoffer. Antistofferne finder frem til bakterierne og sætter sig fast på deres vægge. De laver derefter huller i bakterierne, så de sprænger og dør.
Sådan fortsætter det, indtil sygdommen er bekæmpet. Dette sker hele tiden. Og det kan foregå, uden at man bemærker det, og nogle gange bliver man syg længe, før sygdommen er bekæmpet. Nogle gange lykkes det slet ikke kroppen at bekæmpe sygdommen.

Immunforsvarets hukommelse

T- og B-cellerne kan danne hukommelsesceller. Disse hukommelsesceller husker det virus eller den infektion, vi har haft. Det betyder, at vi ikke kan få den samme sygdom igen, da kroppen bekæmper truslen, før der når at ske noget. Derfor kan man ikke få mæslinger to gange, da der kun findes ét virus, der forårsager sygdommen. Andre sygdomme kan man få fra mange forskellige vira, så i disse tilfælde hjælper hukommelsescellerne ikke så meget, som de burde.

Gode regler for et effektivt immunforsvar
1. Ryg ikke.
2. Spis masser af frugt og grøntsager.
3. Træn regelmæssigt.
4. Gå regelmæssigt i sauna.
5. Hold en sund vægt.
6. Hvis du drikker alkohol, skal du kun drikke med måde.
7. Få tilstrækkelig søvn.
8. Træf foranstaltninger for at undgå smitte, såsom at vaske hænder ofte

 Kunstig feber (kunstigt fremkaldt feber)