Infrarøde saunaer giver afslapning i hverdagen.
Den behagelige varme fra en infrarød sauna har en gavnlig effekt på stress og træthed.En halv time om dagen har vist sig at have langsigtede positive effektersundhedsmæssige virkninger.
Den dybe opvarmning af musklerne i kombination med afslappende yndlingsmusik i højttalerne bringer kroppen i en afslappet tilstand, der opleves som velgørende og forfriskende. Infrarøde saunaer har vist sig at have en meget god effekt på søvnløshed.
At få en dyb saunavarme til dejlig musik giver fred og harmoni.
Og stress, hvad er det?
Den 'gamle' stress og den 'moderne' stress
Når hjernen signalerer fare, begynder hjertet at slå hurtigere, musklerne spændes, og der frigives stresshormoner i blodbanen for at give kroppen brændstof til at reagere hurtigere og klare sig bedre. Kroppen er midlertidigt ude af balance for at kunne håndtere den overhængende fare.
Vores kroppe reagerer på samme måde i en stresset situation, som de gjorde for tusinder af år siden. Men vores "moderne" stressfaktorer er anderledes end vores forfædres og ofte selvskabte. Før i tiden oplevede folk stress, når de f.eks. blev angrebet af et vildt dyr. Når situationen var løst, normaliseredes hormonniveauerne, og kroppen kunne komme sig. Før i tiden oplevede mennesker stress, når de f.eks. blev angrebet af et vildt dyr. Problemet i dagens samfund er, at vores kroppe ikke er fysisk aktive, når vi oplever en stressreaktion.
En af de moderne stressfaktorer er mangel på tid. Det betyder, at vi ikke effektivt kan komme af med den ekstra energi og de stresshormoner, vi ophober, hvilket fører til en forringelse af de kropsfunktioner, der er afhængige af et godt kredsløb, såsom fordøjelsen og immunsystemet.
Hvorfor lider vi af stress?
Stress udløses af en række fysiologiske og psykologiske faktorer, der tilsammen kaldes stressorer. Fysiologiske stressorer omfatter rygning, alkohol, miljøgifte og forskellige fysiske skader. Psykologiske stressfaktorer kan være, at man ikke kan lide sit job, bliver mobbet i skolen, har problemer i parforholdet eller at en af ens nærmeste dør.
Mange mennesker oplever, at de arbejder mere effektivt under stress, og i så fald er det positiv stress. Men selv om du er glad for dit arbejde, kan din krop ikke klare for meget belastning. Derfor er det vigtigt at lytte til kroppens egne signaler. Al stress bliver usund og endda farlig, hvis kroppen og hjernen siger nej, men ikke får en chance for at komme sig.
Stress starter med, at hjernen fortolker det, der sker med os eller omkring os, som noget vanskeligt, farligt eller ubehageligt. Denne fortolkning er individuel, og forskellige mennesker reagerer forskelligt, når de udsættes for de samme belastninger.
Hvordan kroppen reagerer på stress
Stress involverer primært det sympatiske nervesystem og binyrerne. Det sympatiske nervesystem er en del af kroppens autonome nervesystem, som ikke kan styres af viljen. Binyrerne er placeret over nyrerne og producerer stresshormonerne adrenalin, noradrenalin og kortisol.
Når hjernen tolker en situation som stressende, sendes der impulser gennem kroppens stresssystem af nerver og hormoner. Disse impulser sætter gang i en række reaktioner i kroppen, som har til opgave at håndtere den krævende situation.
Hjertet begynder at slå hurtigere, så der kan pumpes mere blod til de organer, der har brug for ekstra blod under stress. Blodet omfordeles fra mave og tarm til muskler, hjerte og lunger. Samtidig trækker blodkarrene sig sammen, og blodgennemstrømningen øges. På den måde er kroppen forberedt på eventuelle skader, der kan forårsage blødninger. Stresssystemet sørger for, at vejrtrækningen bliver hurtigere og dybere, så blodets iltning øges i muskler og andre organer.
Stress øger også frigivelsen af fedtsyrer og sukker, som giver energi til muskler og organer. Kortvarig stress styrker immunforsvaret for at beskytte mod angreb, men langvarig stress uden restitution svækker immunforsvaret. Niveauet af stresshormoner stiger, mens niveauet af køns- og væksthormoner i blodet falder. Under stress øges visse af kroppens funktioner, som der er brug for på det pågældende tidspunkt, mens andre funktioner, som f.eks. fordøjelsen, nedtones.
Kamp eller flugt
Forskere har vist, at kroppen reagerer på stress på to måder, enten ved at ville kæmpe eller flygte. Kamp- eller flugtreaktionen øger det sympatiske nervesystem og frigivelsen af stresshormonerne adrenalin og noradrenalin i blodet. Det fører til øgede blodlipider, hjertefrekvens og blodtryk.
Hvis stressen føles overvældende og ukontrollerbar, opstår der i stedet en flugtreaktion. Ved denne type reaktion øges produktionen af det tredje stresshormon kortisol, mens produktionen af testosteron, insulin og væksthormon falder. Jo mere kortisol, jo dårligere præsterer vi. Vi bliver passive og håber, at nogen vil løse situationen for os. I det lange løb fører det til, at vi føler os magtesløse, deprimerede, mangler energi og har svært ved at koncentrere os.
Akut og langvarig stress
Under kortvarig stress får frigivelsen af stresshormoner kroppen til at komme op i omdrejninger og forbedrer dens evne til at håndtere stress. Når den akutte stress aftager, har kroppen brug for at komme sig ved at frigive hormoner, der beroliger kroppen, som f.eks. oxytocin. Vi sveder og tisser stresshormonerne ud, og hjernen sender signaler om, at alt kan blive normalt igen. Denne kortvarige stress er ikke farlig og er endda nødvendig; den er en del af vores evne til at overleve. Hvis stressen forsvinder hurtigt, vender kroppen tilbage til det normale uden nogen særlig sundhedsrisiko.
Ved vedvarende stress reduceres produktionen af beroligende hormoner, og kroppen bliver mindre i stand til at restituere. Det betyder, at det sympatiske nervesystem kommer på overarbejde, og at der forbliver høje niveauer af stresshormoner i kroppen. Stresshormonerne adrenalin og noradrenalin giver høj puls og forhøjet blodtryk. Øget produktion af kortisol kan føre til åreforkalkning, insulinfølsomhed og det såkaldte metaboliske syndrom.
Langvarig stress kan med andre ord bidrage til forskellige negative helbredseffekter og sygdomme. Hjerneaktiviteten påvirkes, immunsystemets funktioner og indlæringsevnen forringes. Når man er stresset, frigives der fedtsyrer i kroppen, og niveauet af skadeligt kolesterol i blodet stiger. Astma og eksem forværres ofte af stress. Fordøjelsen bliver mindre effektiv, kroppen tømmes for energi, blodtrykket stiger, og risikoen for diabetes og andre hjerte-kar-sygdomme øges.
Lær at håndtere din stress
Forskning har vist, at såkaldte konkurrencemennesker har større risiko for at udvikle stressrelaterede sygdomme. En anden personlighedstype, den hæmmede og tilbagetrukne i sociale sammenhænge, bliver også let påvirket. Det arbejds- og sociale miljø, vi lever i, kan forstærke eller formindske vores personlighedstype.
Stress kan hjælpe dig med at præstere bedre, men det kan også føre til et fysisk og mentalt sammenbrud. At lære, hvad stress er, og hvordan man håndterer en svær situation, er et første skridt i mestringsprocessen. Der er mange faktorer, som bidrager til stress, så det er vigtigt at se på hele din livssituation. Det vigtigste er at forsøge at fjerne i det mindste nogle af årsagerne til stress. At bryde et stressmønster er ofte svært og tager tid, men det er muligt for de fleste.
Kan en infrarød sauna hjælpe?
Mange af dem, der bruger infrarød sauna har dokumenteret, at stress mindskes, når man giver slip på "roen for sig selv". At få denne afslapning "bare for sig selv" og endelig være lidt egoistisk kan være en hjælp, når man lever et travlt liv med stress og jag i hverdagen. Mange sammenligner en massage med en infrarød sauna, hvor musklerne slapper af, og man mærker en dejlig varme i hele kroppen. I de mest eksklusive spaer og hoteller kan man finde infrarøde saunaer til udlejning, så det er helt klart en fordel, hvis man kan få adgang til infrarøde saunaer derhjemme.
Sidst, men ikke mindst, er det ikke den akutte stress, der er farlig, men den langvarige stress, der kan føre til et fysisk og psykisk sammenbrud. Så husk - lad ikke stress overtage dit liv. Eninfrarød saunaKan give dig en tiltrængt pause fra hverdagen.